MarsksliberietKurv 0

MARSKSLIBERIET · DINE OPLYSNINGER

Privatlivspolitik

Sådan behandler Marsksliberiet personoplysninger i webshoppen, kontaktformularen, nyhedsbrevet, SMS-servicen og på hjemmesiden.

Dataansvarlig

Marsksliberiet ApS, CVR 45348229, Kogsvej 19, 6270 Tønder. E-mail: info@marsksliberiet.dk. Telefon: +45 50 40 30 60.

Oplysninger vi behandler

Ved et køb behandler vi typisk navn, e-mail, telefonnummer, fakturerings- og leveringsadresse, ordrelinjer, betalingsstatus, leveringsoplysninger og eventuelle beskeder fra kunden. Betalingsoplysninger behandles også af den valgte betalingsudbyder.

Formål og grundlag

Vi bruger oplysningerne til at gennemføre købet, modtage betaling, levere varen, kommunikere om ordren, håndtere retur, reklamation og bogføring samt beskytte webshoppen mod misbrug. Behandlingen sker for at opfylde aftalen, overholde retlige forpligtelser og varetage legitime drifts- og sikkerhedsinteresser.

Kontaktformular

Når du sender kontaktformularen, gemmer vi navn, e-mail, emne og besked og sender henvendelsen til vores kundemail. Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og eventuelt forberede eller opfylde en aftale. Send ikke CPR-nummer eller følsomme oplysninger. Henvendelser i hjemmesidens database slettes efter 90 dage. Hvis henvendelsen indgår i en aktiv ordre eller et retskrav, kan nødvendige oplysninger skulle opbevares længere i den pågældende sag.

Nyhedsbrev

Vi bruger navn og e-mail til at sende tips, guides, produktnyheder og tilbud på baggrund af dit samtykke. Tilmeldingen aktiveres først, når du bekræfter på hjemmesiden via linket i vores e-mail. Ubekræftede tilmeldinger slettes efter 7 dage. Du kan afmelde dig via linket i nyhedsbrevet eller skrive til info@marsksliberiet.dk. Ved afmelding stopper nyhedsbrevet; dokumentation for tilmelding og afmelding opbevares i op til 2 år.

SMS-service og kalender

Tilmelding til bybeskeder sker på baggrund af dit samtykke og bekræftes med en engangskode. Du kan afmelde dig igen. Google Kalender læses for at planlægge slibevognens rute. På det offentlige kort vises kun byniveau; kundeadresser offentliggøres ikke.

Modtagere

Oplysninger deles kun, når det er nødvendigt, med de leverandører, der indgår i løsningen: Simply.com til webhotel, database og e-mail, Vipps MobilePay til betaling, den valgte transportør til levering, SMS.dk til SMS samt Google til den private kalender. TV 2/Bornholm og JW Player forbindes kun, når du tillader eksternt videoindhold. OpenStreetMap modtager tekniske forbindelsesoplysninger, når kortfliser hentes. Når du selv bruger CVR-opslaget under Erhverv, sendes det indtastede CVR-nummer eller virksomhedsnavn til CVR API (cvrapi.dk). Vi henter kun virksomhedsnavn og adresseoplysninger til formularen. Du kan kontakte os for nærmere oplysninger om leverandører og eventuelle overførsler uden for EU/EØS.

Opbevaring

Regnskabsmateriale opbevares efter de gældende bogføringsregler. Almindelige kunde- og kontaktoplysninger slettes eller anonymiseres efter 90 dage, når de ikke længere er nødvendige for den aktive ordre eller et lovkrav. Ubetalte og forladte ordrer slettes efter 30 dage, mislykkede betalingsforsøg efter 30 dage, sikkerhedslogs efter 90 dage, SMS-historik efter 12 måneder og databasebackups efter 90 dage. Daterede SMS-samtykker og afmeldinger bevares i det omfang, det er nødvendigt for at dokumentere det seneste gyldige valg og forhindre genaktivering fra en ældre import.

Cookies og dit valg

Hjemmesiden bruger nødvendige cookies til grundlæggende funktioner som session, sikkerhed, kurv og dit cookievalg. Statistik, markedsføring og eksternt videoindhold må kun aktiveres, hvis du selv vælger det. TV2 Bornholms video leveres af JW Player og forbindes først, når du tillader eksternt indhold. Der er ikke tilsluttet statistik- eller markedsføringstjenester. Du kan altid ændre eller trække dit valg tilbage via “Cookieindstillinger” nederst på siden. Cookievalget gemmes i op til 180 dage.

Dine rettigheder

Du kan efter reglerne have ret til indsigt, rettelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Kontakt info@marsksliberiet.dk. Du kan klage over behandlingen til Datatilsynet.

Datatilsynet →