MARSKSLIBERIET · VIDEN OG VEJLEDNING
Miljø, bæredygtighed og genbrug
Bevar. Forny. Brug igen. Vi vil hjælpe dig med at få mere glæde af de knive, sakse og redskaber, du allerede har.
Slibning giver redskaberne længere liv
En sløv kniv behøver ikke at blive skiftet ud. Med slibning og vedligeholdelse kan den blive skarp og brugbar igen. Når et redskab kan bruges længere, kan du udsætte et nykøb og undgå at kassere noget, der stadig har værdi.
Reparér, når det giver mening
Hakker og en knækket spids behøver ikke at være enden på en god kniv. Vi vurderer redskabets tilstand og mulighederne for reparation, før vi går i gang. Målet er at bevare det, der kan bruges, med respekt for stålet og redskabets form.
Omtanke for emballagen
Vi bruger så vidt muligt genbrugspap og genanvendelig emballage, blandt andet avispapir til indpakning. Det handler om at bruge materialerne igen, når de stadig kan beskytte varen ordentligt.
Batterier og solceller
Til det mobile arbejde bruger vi batteridrevet udstyr. Batterierne kan oplades med strøm fra solceller. Det er en del af vores arbejde med at tænke energiforbruget ind i hverdagen.
Du kan selv forlænge levetiden
Vask knivene i hånden, tør dem efter brug, og opbevar dem, så æggen er beskyttet. Lidt løbende pleje gør en forskel for, hvor længe du har glæde af dit værktøj. I vedligeholdelsesguiden finder du konkrete råd.